Mad-Muffins med triple ost og avocado 'frosting'

Chokolade Cupcakes med Ribs Frosting og Chokofant Surprice

IMG_0893

Jeg fik nogle friske Ribs fra min mor og fars have, som jeg bare måtte lege med 🙂 Og det er ikke lykkedes mig at finde en opskrift på nettet med Ribs frosting, så jeg måtte igen igang med at finde på noget selv 😉 -juhu for det hehe.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lave og spise CupCakes, så det skulle det selvfølgelig være. 🙂

Denne chokolade cupcake opskrift er den jeg næsten altid bruger, den er bare en sikker chokolade vinder hehe.

Chokolade CupCakes (10stk):

40 g blødt smør

100 g mel

70 g sukker

70 g rørsukker

20 g usødet kakao

1 ½ tsk. bagepulver

1 tsk. vaniljesukker

lidt salt

1,2 dl skyr

1 æg

80 g hakket mørk chokolade

Forvarm ovnen til 170 grader.

Rør smør, mel, sukker, kakao, bagepulver, vanilie sukker og salt sammen.

Pisk skyr og æg der har stuetemperatur, sammen i en anden skål.

Bland de to skåle sammen og vend den hakkede chokolade i dejen. Fyld formene 2/3 op til kanten og bag dem i ca 18 minutter.

Mens kagerne er i ovnen skal ribsne pilles og vaskes. Giv dem et let opkog og si massen, så der kun er en lækker koncentreret saft tilbage 😛 Jeg glemte at veje mine ribs, men til sidst havde jeg 90g lækker saft 🙂 HUSK at tage 10 pæne stilke med bær fra til pynt.

 IMG_0873 IMG_0876IMG_0879

Imens ribs saften bliver kold i køleskabet, skal chokofant ganachen laves. (gem 10 chokofanter til pynt)

ChokoFant Ganache:

1 dl fløde

50 g blendede chokofanter

30 g  hakket mørk chokolade(den må ikke være for kraftig så den tager smagen fra chokofanterne)

Varm fløden op til lige ved kogepunktet og hæld den ud over de hakkede chokofanter og chokolade, imens der piskes let. Stil det på køl ( eller fryseren hvis du har travlt)

IMG_0875  IMG_0878

Så det endelig frosting tid. 😀

Ribs Frosting:

70 g smør

60 g palmin

150 g flormelis

1 tsk vanilie sukker

90 g Ribs saft

-igen kan du sagtens nøjes med at bruge smør, og droppe palminen. Det gode ved palmin er at det er smags neutralt, men stadig giver stivheden til frostingen.
Pisk hele pivtøjet grundigt sammen og gerne i små 5-10 min så den bliver dejlig luftig. Fyld frostingen i en sprøjtepose med stjernetyl og læg den på køl til den halv-hård. -hvis den er helt hård, kan man ikke få det ud af og posen og pynte pænt. 😉

De 10 ribs stilke som du skulle gemme til pynt, dem skal du bruge nu. Tag en lille skål med vand og en lille skål med sukker. Dyp så stilkene i vandet og så i sukkeret og lad det tørre på et stykke bagepapir. Så har du de findeste små pynte kviste 🙂

IMG_0882

Når kagerne er helt afkølede, skæres der et hul i midten af kagen så du ender med et lille låg, af kage. Gem det låg, men skær det kage væk, som var nede i hullet.

Fyld så hullerne med den kolde chokofant Ganche og sæt låget på igen.

IMG_0884 IMG_0883IMG_0885 IMG_0886

Og så skal der pyntes!! Godt med ribs frosting på hver kage og til sidst, en pyntekvist og en chokofant på allesammen 🙂 Mmmm guf guf 😀

IMG_0888 IMG_0890

2

  • EJ! Hvor ser de lækre ud!! Min lillesøster og jeg sidder og savler 😀
    Jeg er SÅ glad for at have fundet en chokofant ganache, min kæreste elsker nemlig chokofanter og han skal have en helt speciel fødselsdagskage :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MaryMor

      chokofanter er også bare lækkert 🙂 Håber han bliver vild med din kage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mad-Muffins med triple ost og avocado 'frosting'