CheeseCake CupCakes med Daim og Rice Krispies (non bake)

Cheesecake CupCakes med Oreos, Stikkelsbær og Pistacienødder. (Non Bake)

IMG_0525

Amme nam, så blev det tid til endnu en udgave af mine cheesecake cupcakes 😀 Og nøj de er gode, dem kan i roligt lave en dobbelt portion af hehe.

Ja jeg ved godt at stikkelsbær er ude af sæson, men man kan bare erstatte dem med hvilken som helst anden frugt. Gerne en lidt syrlig én 🙂

Oreo Bund: (12stk)

85 g Oreos

30 g Rice Krispies

40 g Smør

Smelt smøret og tilsæt fint hakket Oreos og Rice Krispies. Fordel blandingen i de 12 smurte forme og tryk det godt ned. Jeg brugte bunden af et lille glas for at få overfladen helt flad og fast. Sæt dem i fryseren i 10 min ca, til de er helt hårde.

 

CremeCheese Fyld:

5 bl husblas

300 g almindelig smøreost

70 g sukker

½ citron

1 ½ tsk vanilje sukker

2 dl fløde

Udblød husblassen i koldt vandt. Bland flødeost, sukker, vaniljesukker og saften fra citronen, gerne med en stavblender eller lign. Hæld vandet fra husblassen og smelt den i microovnen (den skal kun have kort tid). Lad den afkøle inden du langsomt blander den i osteblandingen, mens du rør/pisker.

Pisk fløden stiv og vend den i osteblandingen. Fordel hele massen på bundene og kom dem i køleskabet i minimum 3 timer.

IMG_0500

StikkelsbærMousse: 

4 bl husblas

240 g frosne stikkelsbær

35 g rørsukker

3 dl fløde

2 tsk vaniljesukker

Udblød husblas i koldt vand. Giv stikkelsbærene et opkog sammen med sukkeret i ca 5 min og giv det en tur med stavblenderen.  Si saften fra.

Kram al vand ud af husblassen og tilsæt dem én af gangen til saften, under omrøring. HVIS saften er blevet kold, så giv husblassen 10 sec i microen og tilsæt det langsomt under omrøring.

Pisk fløden stiv sammen med vaniljesukkeret og vend det i den afkølede saft.

Kom hele massen i en sprøjtepose med den ønskede tyl og læg den på køl i 3 timer.

IMG_0499   IMG_0502

IMG_0503

Når kagerne er blevet faste, så skær dem fri langs kanten og skub dem forsigtigt ud af formen. Tag moussen ud af køleskabet, klip hul i posen og dekorer kagen i den ønskede form. Pynt med et par håndfulde knuste pistacie nødder (jeg brugte bare en kødhammer og en pose).

Til sidst kan man evt pynte med et lille chokolademønster, jeg lavede vores monogram 😉

Server og NYD 😛 Velbekomme 😀

IMG_0506 IMG_0507 IMG_0508 IMG_0521 IMG_0520

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CheeseCake CupCakes med Daim og Rice Krispies (non bake)