Proteinrig Sommer is-kage med Skyr, Chokolade og Jordbær

Proteinrig Iskage med Skyr, Peanutbutter, Chokolade og Stikkelsbær

IMG_1072

Jeg blev lige nød til at lave den mere fedtfattige og mere proteinrige udgave, som jeg beskrev i den første kage. 🙂

Først fik jeg de sidste dejlige stikkelsbær der var tilbage, i mine forældres have, så de skulle helt klart bruges. 😀 Da jeg var en lille pige havde vi en herre sur nabo, som virkelig ikke kunne lide børn. Men det forstod jeg mig ikke rigtig på, så jeg fes altid ind i hans have og lavede ulykker. En dag endte jeg i hans bed foran vinduet for at plukke påskeliljer. Manden kommer sur ud og spurgte hvad pokker jeg lavede! Og op kigger en lille lyshåret, tandløs pige og siger at; ‘jeg plukker påskevaniljer’. -og siden den dag, tøede han op og lod mig spise hvad jeg ville i hans have. Og sådan begyndte min trang til stikkelsbær 🙂

Jeg nippede alle stikkelsbærene og frøs dem ned. Det er vigtigt det er frossen frugt man bruger, eller bliver det alt for smattet indeni kagen, og man vil gerne have muligheden for at sætte tænderne i et stykke frugt. Det går hurtigere hvis de ligger adskilt som her på billedet. -for når man sætter sig noget for, skal det jo helst udføres samme dag hehe.

IMG_1071

Og så er det igang med at ‘bage’ 😀

Bunden:

4 digestive kiks

30 mandler

en god håndfuld hørfrø

50 g peanutbutter

Hak kiks, mandler og hørfrø og rør det sammen med peanutbutteren. Spred det ud i bageringen og stil den i fryseren. Det nemmeste er at glatte bunden ud med knoerne, som vist på billedet 🙂

IMG_1051 IMG_1052

Fyldet:

110 ml fløde

330 g skyr

2 tsk vanilije sukker

170 g frosne stikkelsbær

100 g mørk chokolade

Fløden piskes stiv sammen med 1 tsk vanilie sukker. Skyren røres sammen med resten af vanilije sukkeret. Stikkelsbærene og chokoladen hakkes og tilsættes skyren. Til sidst vendes skyr-blandingen forsigtigt ned i flødeskummen og fyldes over kiksebunden.

OBS! Bunden bliver ikke helt ligeså stiv, som med smør, fordi peanutbutter ikke stivner ligeså meget. 😉

IMG_1053 IMG_1054 IMG_1055

Stil kagen i fryseren til den skal serveres, men minimum 2 timer. Tag kagen ud 10 min før servering, skær den fri med en kniv langs kanten og pynt den med 50 g hakkede halv-frosne stikkelsbær, som bare smøres ud på toppen 🙂 (hvis kagen har stået i fryseren længere end 2 timer, så skal den ud en times tid før)

Og igen har du en rigtig lækker og temmelig sund kage. 🙂 Som virkelig bare smager godt! Personligt synes jeg dog den første udgave er bedst. Savner lidt af den syndige flødesmag hehe. Men det syrlige i stikkelsbærene er nu en rigtig god kontrast til peanutbutteren og så er det lækkert man kan spise med god samvittighed 😀

IMG_1073

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Proteinrig Sommer is-kage med Skyr, Chokolade og Jordbær